Renault på førstepladsen
16-06-2010

Renault Scenic og Renault Grand Scenic, der blev introduceret i efteråret, indtager efter de første seks måneder af 2010 pladsen som den bedst sælgende MPV i Danmark.

 

Hos Renault er man i Danmark ikke vant til førstepladser i salgsstatistikkerne. Renault Clio er stille og roligt på vej frem fra anonymiteten, mens Renault Megané trods alt befinder sig blandt de ti bedst sælgende i segmentet.

 

Men kigger man på Scenic og Grand Scenic - en biltype Renault faktisk selv opfandt tilbage i midten af 1990erne - er der anderledes fokus fra bilkøberne. Efter de første seks måneder af 2010, er Scenic/Grand Scenic således den mest solgte MPV i segmentet.

 

I alt er der fra den 1. januar 2010 og frem til og med den 31. maj solgt i alt 726 Scenic/Grand Scenic, mens de mest oplagte konkurrenter Citroën C4 Picasso og Grand Picasso i alt har solgt 682 styks. På trediepladsen finder man Ford C-Max med 622 styks.

 

For Renault har introduktionen af Renault Scenic og Grand Scenic været væsentlig i bestræbelserne på at vinde yderligere markedsandele. Sidste år ved samme tid udgjorde salget af Grand Scenic i MPV segmentet således kun 0.7 procent, mens det i år udgør hele 9.20 procent. Dermed er Scenic/Grand Scenic en væsentlig årsag til, at Renaults markedsandel nu er over tre procent, mod omkring 2,3 procent samme tid sidste år.

 

Der er ingen tvivl om, at Scenic/Grand Scenic er den mest eftertragtede Renault model vi har. Kombinationen af en meget attraktiv pris og et produkt, der kvalitetsmæssigt er helt i top, har skabt den succes som bilen berettiger til. Men vi kan heldigvis mærke en stigende interesse for andre modeller end Scenic. Renault Clio, der hos vore svenske naboer er den mest solgte bil i segmentet, er vi først nu for alvor er ved at få gang i. På samme måde håber vi at prisnedsættelsen på Renault Twingo til 99.900 kroner skaber langt større efterspørgsel, for vores ambition er helt klart, at vi skal opnå en markedsandel på knap fire procent inden årets udgang, siger direktør i Renault Danmark Henrik Bang.

Nyheder fra Renault
Privatleasing er et hit for Renault
Mens Renault i salgsstatistikken indtager en 14. plads herhjemme, er rangeringen anderledes positiv, når man udelukkende kigger på privatleasing. Her er Renault på en samlet 4. plads.
Renault Grand Modus får et løft
Renault Grand Modus får et lille make over og en ny high end version introduceres.   Renault Grand Modus, der er en lille MPV og vel bedst kan anskues som det høje alter
Renaults nye vovede design
Konceptbilen, den elektrisk drevne DeZir, repræsenterer Renaults nye designfiosofi og er skabt af Renaults nye designchef - Laurens van den Acker. Han vil tilbage til design, der appellerer til føl
Renault på førstepladsen
Renault Scenic og Renault Grand Scenic, der blev introduceret i efteråret, indtager efter de første seks måneder af 2010 pladsen som den bedst sælgende MPV i Danmark.   Hos Ren
ADAC:Topplaceringer til Renault
I den nyeste ADAC nedbrudsstatistik, der omfatter vejhjælp til 3.9 mio bilister på de tyske motorveje, får Renaults biler fra 2007 og fremefter betegnelsen excellent. De er kort sagt blandt de mind
Lease dig en ny Renault Grand Scenic Van eller Trafic
VI KAN DESVÆRRE IKKE HJÆLPE DIG MED DIN FORRETNINGSIDÉ. Til gengæld kan vi lease dig en ny Renault Grand Scenic Van eller Trafic med en førstegangs ydelse på kun 9.999 kr.* Og så får du